Hjem - Lions Herning Uldjyden

Menu

En historisk aften

En historisk aften. Seks kvinder optaget i Lions Uldjyden
Vi har talt meget om det. Vi har holdt afstemninger. Der har været taget tilløb til det mange gange. Men nu er det endelig en realitet. På vores ekstraordinære generalforsamling blev det besluttet, at Lions Herning Uldjyden skal være en blandet klub. Det betyder, at der kan optages både kvinder og mænd som medlemmer.


De nye medlemmer bydes velkommen af de øvrige medlemmer af Lions Uldjyden.

Onsdag aften den 10. september blev på alle måder en historisk aften. Her blev der nemlig optaget seks nye kvindelige medlemmer. Det betyder flere hænder til at hjælpe i klubarbejdet og til at gennemføre vores arrangementer og aktiviteter. Flere til at gøre en forskel i lokalsamfundet. Og det betyder nye tider for Lions Uldjyden. Og nye tanker og idéer. En spændende fremtid for klubben.

Præsident Elmer Gade taler for de nye medlemmer, som er fra venstre Anni Skov, Hanne Gade, Gitte Høegh, Lene Mikkelsen, Aster Kiel og Birgit Nielsen.

Yderligere et nyt medlem
På det følgende klubmøde, onsdag den 21. september  blev faktisk yderligere et nyt medlem optaget. Så det blev til i alt syv nye medlemmer i september måned.
Vi byder alle syv nye medlemmer velkommen og glæder os til en spændende fremtid som
blandet klub.

Har du også lyst til at være med

Med beslutningen om at blive en blandet klub bliver det nu muligt for klubben at optage både mænd og kvinder. Så har du også lyst til at gøre en forskel og være en del af et godt netværk med godt kam-meratskab og mulighed for spændende op-levelser? Så  kontakt Lions Herning Uldjyden
på 28 26 91 13 eller jorgenkiel ved hotmail prik com
 

På den efterfølgende klubaften blev yderligere et medlem optaget. Her det nye medlem, Elin Tove Mikkelsen, sammen med klubbens præsident, Elmer Steensgaard Gade

Følg Lions